- Akrylbearbejdning English Deutsch Svenska Norsk Dansk
Forside | Profil | Kontakt

 

Støbt akryl kontra ekstruderet akryl

Akryl produceres i to basisudgaver, støbt og ekstruderet. Støbt akryl fremstilles ved at blande akrylens flydende bestanddele i forme. For akrylplader mellem to glasplader. Der opstår en kemisk proces i formen, som skaber et homogen materiale med samme egenskaber i alle retninger. Ekstruderet akryl derimod, fremstilles ved kontinueret at presse akrylmassen gennem en form, samtidig med at den kemiske proces foregår. Ekstruderet akryl er derfor heterogen, med egenskaber der svinger afhængig af retningen. Man snakker om pladernes ekstruderingsretning. Støbt akryl betragtes normalt som værende en bedre kvalitet, selv om det faktisk er to forskellige materialer med fordele og ulemper. De forskellige produktionsmetoder giver nogle små, men vigtige forskelle: Acryl
Farvede akrylplader er som regel støbte.
Profiler er extruderet.
  • Kemikalieresistens
    Støbt akryl er mere resistent overfor de samme opløsningsmidler.
  • Laserskæring
    Laserskæres ekstruderet akryl, kommer der en grat på ene side af plade. På støbt akryl er der næsten ingen grater. Ved ekstruderet akryl kan snittet på en plade se en smule forskelligt ud afhængigt af ekstruderingsretningen.
  • Lasergravering
    Overfladen på lasergraveret ekstruderet akryl bliver matgrå. På støbt bliver den mathvid.
  • Varmebukning og termoformning
    En plade af ekstruderet akryl kan, pga. ekstruderingsretning, opføre sig forskelligt, alt efter i hvilken retning den bukkes. Ved støbt akryl giver det ingen forskel.
    Når støbt farvet akryl opvarmes til termoformning eller varmebukning kan farven ændre sig. Matte farvede overflader kan blive klare og klare overflader kan blive matte. Desuden kan farvenuancen ændre sig. Støbt akryl er vanskeligere at bukke/forme.
  • Tykkelsestolerancer
    Plader i støbt akryl svinger mere i tykkelsen. En støbt 3 mm akrylplade svinger +/- 15%. Hvorimod en ekstruderet akrylplade kun svinger +/- 5%. Spredningen indenfor tolerancen forekommer også at være mindre på ekstruderet.
    Den store tolerancen på støbte akrylplader kommer tit som en overraskelse for konstruktøren, med mange fejlkonstruktioner til følge.
  • Ridserobust
    Støbt er mere robust mod ridser end ekstruderet akryl.
  • Flammepolering
    Støbt akryl er vanskeligere at flammepolere.
  • Farver
    Støbt produceret i rigtig mange standard tykkelser og farver med varierende gennemsigtighed. Ved ekstruderet akryl er farveudbuddet mere begrænset. Bestilles en specialfarve ved en dansk leverandør vil det altid være støbt akryl.
  • Spændinger
    Der er flere spændinger i ekstruderet akryl.
En digital bagagetag sammensat at både støbt og ekstruderet akryl.

3 mm hvide støbt akrylplader trykkes med en digital printer. En rund 2 mm nedfræsning gør plads til at en akrylbrik med en QR-koden kan indsættes. Tag'en laserskæres ud af pladerne

QR-koden trykkes spejlvendt på 1,5 mm klare ekstruderet akrylplader. De trykte plader pålægges en dobbeltklæber på den trykte side og laserskæres ud i runde brikker.

De 2 akryldele limes sammen med en NFC-chip i mellem.

Produktet kan købes hos
Tagonce
Tagone luggage tag
   
Cast extruded laser engraved acrylic
Med en CO2-laser kan klar støbt og klar ekstruderet akryl lasergraveres. I støbt akryl bliver gravering hvid - I ekstruderet akryl bliver fraven lysegrå. Bemærk, at klar akryl ikke kan lasergraves med en YAG laser.
  Bearbejdning
Spåntagende
  Laserskæring
  Limning
  Bukning
  Polering
  Gravering
  Termoformning
   
  Egenskaber
  Anvendelse
  Produktion af plader og profiler
  Støbt kontra ekstruderet akryl
  Kemikalieresistens
  Strukturelle egenskaber
  Dimensionsstabilitet
  Rengøring
  Brand
  Temperatur
  Spændinger og kærv
  Trykning på akryl
  Akryl kontra glas
  Akryl kontra polycarbonat
  Handelsnavne for akryl
  Akryls miljøpåvirkninger

   
  Q&A
  Hvordan får jeg akrylemner billig?
  Hvad er tolerancer?
  Hvor købes akryl?
  Skal jeg få produceret akrylemner i Kina?
  Kan private købe akryl ved Induflex?
  Hvor stor er varmeudvidelsen for akryl?

© 2009-2017 Induflex A/S Induflex A/S - Hagensvej 25 - 9530 Støvring - Denmark - Tlf.: +45 98 37 19 88 - E-mail